Når det ikke er sne og frost hele tiden, så er der stadig grønne sager, der ikke er kål, at hente i min skovhave. Vinterkarse lever helt op til sit navn, da den står frisk og sprød og grøn. Smagen er som brøndkarse. På andre årstider kan den være lige skarp nok, men på denne årstid er den lige det mildere. Vinterkarse er 2-årig, hvilket i min have gør det lidt uforudsigeligt, hvor meget og hvornår jeg har den. Men i år står den godt. Her er den brugt som topping på en af mine yndlingsbønneretter - ja jeg vedgår jeg har mange bønneretter jeg nyder meget, men den her med store bløde butterbeans i en mild krydret og grillet citron og chilikrydderolie - er virkelig en af de allerbedste. Bønnerne kan sagtens spises uden vinterkarse, men så kunne den jo ikke være med på min blog, og karsens skarphed komplementerer bønnernes varme runde grillede smag rigtig godt. Bønnerne trækker i krydderolie lavet på blandet andet ristede tørrede cascabelchilier. De smager helt forrygende og jeg har ikke fundet nogen andre chilier der giver samme komplekse, frugtige, nødde/chokoladeagtige smag. De kan købes tørret på internettet, og måske efterhånden også i rigtige butikker? Jeg lover de er hele besværet med at skaffe dem værd, og bønnerne kan indgå i så mange sammenhænge, så jeg er begyndt at lave en dobbelt portion når jeg laver dem. De holder 2-3 uger dækket med deres olie på køl, og vi får dem sagtens spist inden. Igen er det Ottolenghi jeg må takke for opskriften på bønnerne.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |