fraskovhaventilmaven.dk
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt
Lige nu i min skovhave og omegn   

Cacio e pepe-kikærter med bladgrønt

11/30/2022

0 Comments

 
Lige på falderebet til årets mørkeste måned kunne der samles en god skålfuld bladgrønt i skovhaven: Vinterkarse, løgkarse, rødnervet syre, havesyre, vejbred, evighedskål, mælkebøtter, bibernelle, korsknap, og æblemynte blev det vist til. De fineste og friskeste, som karserne, korsknap og mynte blev sorteret fra til at blive serveret friskt. Resten blev stegt kort og lige dampet og brugt som topping på Ottolenghi’s kikærteversion af den italienske klassiker “cacio e pepe”, som jo på italiensk ganske enkelt betyder “ost og peber”. En fremragende re-make af en skøn klassiker, hvor pastaen erstattes med kikærter. Retten er nem og passer sig selv det meste af tiden, man skal bare lige huske det med at kikærterne skal i blød og planlægge med de knap 2 timer kikærterne derefter koges/bages i ovnen.
Picture
Ingredienser, 4 personer:
  • ​300 g tørrede kikærter, udblødte mindst 12 timer i vand med 1 tsk natron
  • 3 spsk olivenolie
  • 8 fed hvidløg, knuste
  • 80 g parmesan, revet
  • evt et par parmesanskorper
  • 1/4 tsk natron
  • 2 røde chilier, med kerner i tynde skiver
  • 2 spsk æbleeddike
  • en god skålfuld skovhavegrønt
  • 100 g køleskabskoldt smør
  • salt og sort peber
Fremgangsmåde:
  1. tænd ovnen på 160 grader
  2. dryp kikærterne af
  3. varm olivenolien op til middelvarme i en gryde eller pande, der kan tåle at komme i ovnen og med låg,  steg hvidløgene 1-2 minutter til de har fået lidt farve. Tilsæt kikærter, natron, 1 1/4 liter vand. Bring vandet i kog og skum urenheder af. Giv et stort drys peber (ca. 40 omgange med peberkværnen). Læg låg på, sæt gryden i ovnen og bag i 1 time og et kvarter. Tilsæt 3/4 tsk salt og bag videre i 1/2 time eller indtil kikærterne er godt møre og vandet kogt ind til ca. det halve.
  4. bland chilierne med eddike og tilsæt et drys salt, lad det trække
  5. de fineste og lækreste af skovhavebladene sorteres for sig, og hakkes groft. De resterende blade hakkes også groft, og steges til de falder sammen, tilsæt lidt vand, læg låg på og damp dem et par minutter til de mørnes lidt. Tag fra panden og tilsæt lidt salt. Bland med de friske urter
  6. tag gryden med kikærterne ud af ovnen, fisk eventuelle parmesanskorper op. Rør 1/4 af smørret i sammen med 15 g revet parmesan, til smørret er smeltet. Tilsæt yderligere 1/4 af smørret og 15 g parmesan og rør igen, fortsæt sådan til smørret er brugt. Saucen er nu blevet tykkere og hænger godt ved kikærterne. Giv et godt drys peber og tilsæt evt lidt vand hvis du synes det er blevet for tykt
  7. spises af dybe skåle med det grønne, syltet chili med dens eddike og en smule revet parmesan 
0 Comments



Leave a Reply.

    Spis din have

    - men kun de spiselige planter

    Arkiv

    July 2026
    June 2026
    May 2026
    April 2026
    March 2026
    February 2026
    January 2026
    December 2025
    November 2025
    October 2025
    September 2025
    August 2025
    July 2025
    June 2025
    May 2025
    April 2025
    March 2025
    February 2025
    January 2025
    December 2024
    November 2024
    October 2024
    September 2024
    August 2024
    July 2024
    June 2024
    May 2024
    April 2024
    March 2024
    February 2024
    January 2024
    December 2023
    November 2023
    October 2023
    September 2023
    August 2023
    July 2023
    June 2023
    May 2023
    April 2023
    March 2023
    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    September 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020

    Emner og måneder

    All
    Fermentering
    Haven Og Planterne

    RSS Feed

Site powered by Weebly. Managed by SiteGround
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt