Kantløg, purløg, løgkarse, vinterkarse, katost, skovmærke, estragon, romersk kamille, mælkebøtter, skvalderkål, smalbladet klokke, havesyre, citronmelisse. Det var vist det der blev samlet ind til salatskålen i går. Alle de gode sager pibler op alle vegne uden nogen indsats fra min side. Jeg skal blot bøje mig ned og plukke det. Og forårets fremmarch følges fra tætteste hold ved det der havner på mit bord og i min mave. Det er da seriøst en af de bedste haveoplevelser man kan tænke sig?
Dagens høst og den sidste rest af salaten fra måltidskassen fik en enkel dressing af æbleeddike, honning, citron-rapsolie og salt, og en sjat ristede græskarkerner. Og man kunne smage foråret i hver en bid.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |