Den her salat er en skovhavetilpasning af en Ottolenghi salat. For mig har den originale altid haft et eksklusivt skær af sjældenhed: Det grønne i denne meget grønne salat består udelukkende af friske krydderurter. Jeg har desværre ikke normalt adgang til steder hvor de sælger store mængder friske krydderurter til rimelige penge. Så jeg har henvist migselv til at gå og lure på de tids-vinduer hvor brøndkarse, basilikum, dild, estragon og koriander, eller i hvert fald de fleste af dem, var tilgængelige i nogenlunde rigelige mængder i min have. Det var have versionen af at vente på at sol, måne og alle stjernekonstellationer står lige præcis rigtigt - og det var ikke hvert år det skete. Nu har jeg lavet en skovhaveversion, og den tror jeg at jeg kan få i hvert fald lidt oftere end hvert andet år. Ottolenghi laver den på 2/3 brøndkarse, og hvis du er så heldig at have den i din have, så brug endelig den. Her hos mig har jeg ikke meget succes med brøndkarse, så jeg har erstattet med en blanding af spæde spinatrankeskud, vinterkarse, rucola og Sankt hans urt. Der skal også basilikum i Ottolenghis version og det har jeg heller ikke for tiden. For at få en smag der ligner lidt, så brugte jeg en smule finthakket basilikum-mynte. Dild har jeg heller ikke, så der blev brugt bronzefennikel. Af de 5 krydderurter der skal i Ottolenghis version havde jeg faktisk kun estragon og koriander, men resultatet blev alligevel derhenad. Det er noget med at ramme balancen mellem det skarpe, peberagtige fra spinatranke, karser og rucola, kombineret med de andre aromatiske urter. Portionen nedenfor er til 2 personer, men jeg kunne faktisk godt have spist det hele selv, så godt smager den.
Kategorier Alle
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |