Min skovhave er stadig under opbygning. Her i weekenden gik jeg i gang med at beplante dette års udvidelse. Først fjernede jeg den dug, der har ligget over stykket siden sidste efterår for at kvæle græsset. Derefter blev stierne etableret. Jeg kan godt lide at have nogle stier ind gennem stykket, så man med et enkelt skridt kan nå det meste. Så er det også nemmere for andre folk at finde ud af hvor man kan gå uden at træde på maden. Jeg bruger gamle fliser til gangene, de ligger ikke tæt eller lige eller noget, det meste af året kan man alligevel kun skimte dem mellem alt det grønne. Så vokser der planter imellem dem, hvis de er irriterende fjerner jeg dem, ellers får de lov at vokse der. I det nye stykke har jeg plantet mere af det jeg godt kan lide: Mange flere sankthansurt, løg af forskellige slags kan jeg heller ikke få for meget af, flerårig rucola, asparges og hedemynte (calamintha nepeta, ssp nepeta), den sidste fordi den giver nektar/pollen til insekterne her sidst på sæsonen. Solbær og stikkelsbær har jeg også plantet. Jeg elsker begge dele, men de trives ikke specielt godt i min ret tørre og sandede have. Det nye stykke ligger lidt længere nede af bakken, måske trives de bedre der? Småplanter af slangeurt, forskellige mynter og sødskærm der havde etableret sig nogle steder hvor de blev skygget lidt for meget er også blevet flyttet over i den nye del. Spinatranke og hosta er blevet etableret i et helt andet hjørne af haven, hvor de ikke får så meget sol. Da jeg plantede spinatranke i 2016 havde jeg lært at de bare skulle plantes et godt skygget sted med mulighed for at vokse op i solen. Så den blev plantet i det allermørkeste nordlige hjørne med husmuren mod øst og vest. Det var nok lige lovligt kummerligt selv for spinatranke og desuden er det nu der hønsene ofte går og skraber, så nu prøver jeg at etablere den mod øst op ad en lavere mur. Ny tilkomne planter er
Har du nogle forslag til planter jeg mangler? De skal tolerere tør og sandet jord.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |