Januar og starten a februar er den tid på året hvor der er allermindst, der står grønt i min skovhave. Så det er her jeg går i gemmerne efter tidligere tiders fermenteringsprojekter og den slags. Der fandt jeg mine fermenterede umodne blommer fra i sommers. Dem i det glas jeg har gang i nu er nu syrlige uden at være for sure med en helt umiskendelig kalamata-oliven aroma. Konsistensen er måske lige til den løse side - måske var der faktisk en mening i at mange opskrifter anvender mere salt i lagen, og anbefaler at den videre opbevaring foregår i olie… det kan være jeg prøver det næste år. Her blev de spist sammen med stegt spidskål og bønner i grillet krydderolie. Rigtig godt. Jeg tænker også de kommer til at fungere godt i salaten i aften lavet på hvidkålscrudite med mandler, pære, måske jordskokker og en marinade med pomerans, mmnh jeg glæder mig allerede.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |