Opløftet af min succes med at fermentere kål er jeg nu gået i gang med at fermentere stikkelsbær efter en Rene Redzepi/Noma opskrift. Selve fermenteringen er dejlig nem og enkel at gå til. Hvad man så stiller op med stikkelsbærrene bag efter i Noma regi er ikke helt lige så ligetil. Der er en varm anbefaling af en dressing lavet på stikkelsbærkernerne indeni. Der er ikke mange i hvert stikkelsbær og de er ikke store - jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde når til den opskrift. Men i øvrigt taler han godt for det færdige produkt i relishes og til cheviche og dressinger til kød og grøntsager. Jeg har fermenteret mine i en lille uge nu. De har skiftet farve, de safter lidt og vi smagte på dem i går. De er blevet lidt blødere og de har måske fået en lidt mere intens stikkelsbærsmag. Nu har jeg forseglet dem igen, også får de en uge mere. Jeg har fermenteret dem i en vakuumpose, men man kan også gøre det i et glas, med et eller andet til at presse stikkelsbærrene ned. De foreslår en solid plastpose med vand, det er faktisk nok generelt en god løsning.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |