Fermenterede umodne mirabeller bliver i sankekredse beskrevet som nordens oliven. Det har længe stået på min mentale liste over ting der skal prøves. Men hvis det fungererer godt med mirabeller, så må det vel også blive godt med blommer? Og det her lille blommetræ, stod så tynget af alt for mange blommer på bløde spinkle grene, så noget skulle under alle omstændigheder gøres. Tidligere år har træet også båret rigtig godt, men vi har aldrig fået nogle blommer, for de bliver angrebet af svamp inden de modner. Så hvis det er umodne blommer, vi med succes kan høste fra dette træ, så skal det i hvert fald prøves. Jeg har forberedt mig så længe på de nordiske oliven, så jeg i foråret indkøbte en “olivenurt”, som jeg forærede til min mor, så hun kunne holde den i live - jeg er ikke så god til potteplanter. Olivenurt er den krydderurt der bruges i Grækenland til at give kalamata oliven deres karakteristiske smag, så det må jo være oplagt i denne sammenhæng. Der blev nu også et glas med laurbær og rosmarin, og med en blanding af mirabeller og blommer, så man kan smage hvilken forskel det gør. Lagen er en helt almindelig 3-4% saltlage. Jeg har set andre opskrifter der arbejder med mere salt, men hvor man så senere skal hælde den fra, udvande og hælde over med olie. Det er lige lidt for besværligt for min smag, og temmelig meget olie, hvis ikke det bliver godt. Og den her fermenteringslage virker på så meget andet uden udvanding, så hvorfor skulle det ikke også virke her?
Klik her for at redigere.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |