I anledning af at denne hjemmeside gik live for præcis 2 år siden i fredags kreerede jeg denne lagkage selvfølgelig med mest muligt fra skovhaven lige nu. Det gør paletten ret overskuelig, så temaet blev mirabelleblomstsirup, citronmelisse og spiselige blomster. Meget floralt og lige lidt for sødt til min egen smag, så derfor kommer der heller ikke en fiks og færdig opskrift. Det skyldes mest at jeg var gået lidt for vidt med mirabelleblomstsiruppen. Mandelbundene blev stænket med den, glasuren blev lavet med sirup, og det kom også lige i flødeskummet på siderne. Så en anden gang skal man nok begrænse det lidt mere. Citronmelissen blev blendet med lemoncurd og iblandet lidt flødeskum. Især violerne på toppen har så meget aroma, så de også gør sig gældende i den meget florale smag. Alt i alt ikke så dårligt, men dog ikke lige i øjet. Måske ville det også have været godt med appelsiner?
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |