Måske er skovhaven allermest suveræn her i marts og april? På det her tidspunkt hvor kun det allermest hårdføre er ved at blive startet i en traditionel køkkenhave, så er der en overflod at tage af i skovhaven fra de flerårige planters første skud. Og de friske spæde skud er sprøde, delikate, behagelige i smagen og alligevel med hver deres karakter. Den salat jeg præsenterer her er en af mine absolutte forårsfavoritter. Min datter, der ellers generelt er i besiddelse af en sund skepsis overfor sin mors mad, konstaterede at salaten smagte af sommer. Smagen af sommer kommer fra æres-ingrediensen Skovmærke. Skovmærke indeholder stoffet kumarin, der dufter som nyslået græs. Og duften af nyslået græs er jo en rigtig sommerduft. Salaten er en variation over en “fantasilat”. Fantasilater lærte jeg om fra Aiah Noack. Hun har skrevet bogen “Fantasilater”, dedikeret til at lave skønne salater året rundt af flerårige haveurter og deres blomster.
Jeg fik ikke taget et billede af den færdige salat inden den blev spist (skal lige lære det med at være madblogger), men den blev serveret i den pæne grønne skål nedenfor og det så yndigt ud.
Har du også en yndlingsforårssalat?
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |