Det' fredag, det skal ikke være svært og der må godt være lidt fastfood over det med sødt, fedt og crunchy, også skal det laves på det man har. Det blev pitabrød med veganske nuggets fra fryseren, hvid dressing, grønt fra have og køleskab, også toppet op med vindruer og friterede løgkarseblade. Det smagte dejligt af fastfood og skovhave på en gang. Det blev lavet lidt på de forhåndenværende søms princip og det der var tilovers fra resten af ugen, så hvis du ikke lige har vindruer, så brug noget andet frugt eller måske rosiner, hvis du ikke har veganske nuggets, så har du måske falafler, eller suppler med hårdkogte æg. Men sørg for at umami, det søde, det fedtede, det friterede og det crunchy, noget kulhydrat og det grønne er repræsenteret. Det blev serveret som byg-selv, så folk kunne tage det de lystede og forsøge at proppe det ned i pitabrødene eller bare spise det som salat med brødet ved siden af.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |