Kender du retten “shakshuka”? Æg tilberedt i en pandefuld tomater, løg, chili mm. Det smager skønt, men er ikke lige i øjet ift skovhave afgrøder. Den her version bruger en bund af stegt bladgrønt, så nu nærmer vi os en egnet skovhaveret. At det så på bedste amerikanske vis bliver dynget til med ost og avocado og med koriander på toppen, tager det i en mexicansk retning og en hel del af det sunde og klimavenlige ud af retten. Men det smager altså bare ret godt, så til særlige brunch-anledninger eller hvornår man ellers synes det er på sin plads med en ret der er let at lave og i den grad stryger en med hårene. Retten kom på bordet fordi et af de botaniske hot-spots i den mere vilde del af haven trængte til en selektiv fjernelse af ensidig klokke/havepest. Klokkeblomster er jo spiselige men lige ensidig klokkes blade er lidt for bløde og hårede til at være egnede som hovedingrediens i en salat. De smager heller ikke rigtig af noget, så de måtte indgå i en mere tilberedt ret. Alle mulige andre slags bladgrønt kan også bruges. Tak til Sarah Copeland/NYT.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |