Det er ikke alle år at sæsonerne for hyldeblomster og jordbær falder sammen. Men det er sådan i år, så det blev markeret med denne tour de force i juni måneds lyksaligheder: Syltetøj med jordbær, rabarber, skovjordbær og hyldeblomster. Egentlig kom det sig af at jeg ikke kunne bestemme mig, men hvorfor lade sig nøje når man kan få det hele og lidt til og meget mere? Når jeg laver syltetøj, så gør jeg det som udgangspunkt på Camilla Plum måden: Fuldt skrald under en pande, så man får fordampet væsken, så hurtigt som muligt, hvorved man får den mindst mulige varmepåvirkning af smagen af den frugt man nu vælger. Jeg kan virkelig ikke lide tynd og sjasket hjemmelavet syltetøj, så når jeg siger væsken skal dampes væk, så mener jeg det. Skovjordbærrene og hyldeblomsten kom i som det sidste for at bevare mest muligt af deres smag, og fordi de jo ikke indeholder så meget væske der skal koges væk. Et lille drej peber bringer det bedste frem i jordbærsmagen og sådan er det også her, bare prøv det selv.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |