fraskovhaventilmaven.dk
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt
Lige nu i min skovhave og omegn   

Kage med mispler og æbler

11/18/2021

2 Comments

 
 Min første høst af mispelfrugter fra mit lille træ kan ses herunder. Mispler er en ret sær frugt på størrelse med en valnød. De er først modne her i november, når frugtkødet begynder at blive blødt og brunt, og de ser helt fordærvede ud. Jeg skulle faktisk lige tage mig sammen for at smage på dem, for udseendet er altså ikke med dem. Skindet er lidt irriterende og indeni er der nogle ret store kerner. Frugtkødet har en sød, syrlig smag krydret lidt henad noget med kanel og “turkish delight” - måske indgår mispler oprindeligt i turkish delight? Når først de modner er holdbarheden kort, så jeg ilede i køkkenet med resten. Heldigvis har Birgit Rothmann nogle opskrifter med mispler i sin bog om de mere usædvanlige skovhaveafgrøde “Høst fra træerne”, så her kommer en kun lidt ændret version af opskriften på “en fantastisk mispelkage”.
  Man skal bruge frugtkødet fra 1/2 kg mispler. Det kan man se på det midterste billede. Det var ret besværligt (tog 1/2 time for den portion), og der var bagefter ligeså meget skrællet fra som der var frugtkød. Enten var de så bløde så de ikke kunne skrælles, eller hvis de var hårde nok til at blive skrællet, var det rigtig svært at fjerne kernerne fra frugtkødet - næste gang prøver jeg med noget hvor man kan bruge frugterne hele på en eller anden måde.
  Kagen smager rigtig dejligt, især en dag eller 2 efter den er bagt, når den rigtig har fået lov at sætte sig. Så bliver den helt konfektagtig. Misplerne smagte ikke så meget igennem sammen med æblerne og alle mandlerne, så man kunne nok godt få en dejlig kage selvom man laver den kun med æbler. Ellers må man væbne sig med tålmodighed og bruge en endnu større andel mispel-frugtkød. I min frugtmos var der nok 20% mispel og 80% æble.
  Tilføjet Dec 2023: I denne post kan man se en mere effektiv metode til at skille mispelfrugtkød fra skind or kerner. 
Billede
Billede
Billede
Ingredienser, kage til en springform/12-16 personer:
  • 1/2 kg modne mispelfrugter
  • 1 kg æbler
  • 1dl tør hvidvin
  • kornene fra 1 vaniljestang
  • 4 spsk sukker
dej
  • 225 g smør
  • 375 g sukker
  • 375 g mandler, hakkede
  • 2 æg
  • 2 æggehvider
  • 75 g mel
​
Fremgangsmåde:
  1. mispelfrugter og æbler befries for skræl og kerner, og skæres i små stykker. Varm en gryde op med vin, vanilje og sukker. Tilsæt frugt og kog til frugterne er møre og det har konsistens som grød. Stil til afkøling
  2. tænd ovnen på 180 grader
  3. rør smør og sukker blødt og cremet og tilsæt derefter godt halvdelen af de hakkede mandler. Rør dernæst æggene, æggehviderne og tilsidst melet i.
  4. læg halvdelen af dejen i en smurt springform og op langs siderne, læg æblefyldet i midten og brug resten af dejen som låg. Drys de resterende hakkede mandler på toppen og masser dem lidt ned i det øverste lag dej
  5. bag kagen til den er gennembagt. Dæk evt med stanniol hvis den er ved at blive for mørk. Toppen skal være sprød og siderne bagte. Det tager nok omkring en time
  6. stil kagen koldt til dagen efter. Spis fx med græsk youghurt eller creme fraiche til.
2 Comments
Per Salling link
10/31/2023 09:10:03 am

Mispler er vældig godt egnede til gelé. I år plukkede jeg midt i oktober, da jeg kom forbi mit "hemmelige" mispeltræ i en park, og lod dem ligge 14 dage. Så vaskede jeg dem, flækkede dem en enkelt gang og hældte dem op i saftkogeren. De var stadig hårde og faste på det tidspunkt. Min portion (vejede dem ikke - et par kg.?) gav 8 dl fin lyserød saft, som jeg kogte op med 700 g sukker og 2 spsk. citronsaft - og så videre ud ad landevejen som med æblegelé. Ingen vanille eller andre krydderier, bare citronsaften. Resultatet var 4 glas mørkerød, krystalklar og dejligt stiv gelé med en dejlig, lidt "mørk" smag - lidt hen i retning af dadler. Altså ikke det store arbejde, bare hyggen ved en lidt anderledes gelé.

Reply
Tina Selsmark
9/17/2026 08:11:07 pm

Hej Per. Et meget sent svar på din kommentar.Har overtaget kolonihave med mispeltræ, og havde nær fældet det.Heldigvis fortalte en person mig at det var en spændende frugt.
Så vil afprøve din opskrift, samt forfatterens opskrift på kage.
God weekend ☺️

Reply



Leave a Reply.

    Spis din have

    - men kun de spiselige planter

    Arkiv

    July 2026
    June 2026
    May 2026
    April 2026
    March 2026
    February 2026
    January 2026
    December 2025
    November 2025
    October 2025
    September 2025
    August 2025
    July 2025
    June 2025
    May 2025
    April 2025
    March 2025
    February 2025
    January 2025
    December 2024
    November 2024
    October 2024
    September 2024
    August 2024
    July 2024
    June 2024
    May 2024
    April 2024
    March 2024
    February 2024
    January 2024
    December 2023
    November 2023
    October 2023
    September 2023
    August 2023
    July 2023
    June 2023
    May 2023
    April 2023
    March 2023
    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    September 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020

    Emner og måneder

    All
    Fermentering
    Haven Og Planterne

    RSS Feed

Site powered by Weebly. Managed by SiteGround
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt