April-juni er nok den allerbedste tid i min skovhave. Der er så meget lækkert grønt og det vælter bare frem. Men hen i juli og august, hvor det grønne er blevet stivere, bitrere, hårdere, mere spist af andre end mig, får jeg som regel et eller flere anfald af "skovhave-blues", hvor jeg ikke rigtig synes det er så fantastisk. Og det er lige der hvor folks køkkenhaver for alvor begynder at give.
Det har jeg taget ved lære af i år, så her ser du mit lille køkkenhavebed. Afgrøderne skal ikke være af salat og bladgrønt typen, det har jeg jo spist hele foråret fra skovhaven. Det skal være noget der kan høstes i juli og august. Tomater og agurker ville være et rigtig godt bud, og jeg Elsker at spise tonsvis af tomater når de er i sæson. Men jeg er bare aldrig rigtig blevet tomat-dyrker: Hader at pusle med drivhus. Forspiring, ompotning, nipning og opbinding af planter og hvad har vi, siger mig ikke noget. Og de gange jeg har forsøgt er det aldrig lykkedes mig at dyrke særlig mange tomater og aldrig nogen der smager bedre end dem jeg kan købe. Så valget er faldet på løg, ærter, valske bønner og bønner. Også dyrker min bedre halvdel vanen tro en courgette-plante i den gamle sandkasse. Jeg overvejede også majs og gulerødder, men så meget plads er der jo heller ikke, og desuden så skal majs vist også forspires.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |