Koriander - skovhavens prekariat

​Jeg elsker koriander i maden. Og jeg tænker med længsel tilbage på dengang jeg havde køkkenhave, hvor jeg sørgede for at have virkelig store mængder koriander i forsommeren. På køkkenshavens bare lysåbne jord er det nemt at dyrke koriander. I skovhaven er det straks sværere - et af dyrkningsprincipperne er jo at undgå bar jord, så der bliver hurtigt for skygget og tilgroet til at korianderspirene kommer op, og da den er enårig, så er man afhængig af at der jævnligt spirer nye planter frem. Her i min skovhaves etableringsfase, hvor en bid af græsplænen hvert år inddrages i skovhaven, så spirer de nogen gange på det nyeste stykke jord og jeg kan have koriander hele vinteren. Andre år er der stort set ikke nogen, og kommer der mon overhovedet nogen bare pletter til dem, når først skovhaven når sin endelige størrelse om ganske føje år? Koriander er på sin vis prekariatet i min skovhave - den har usikre og skiftende leveforhold med udsigt til konstante forringelser og den er alligevel nærmest uundværlig i mit køkken.

Rucola tilhører på samme vis potentielt prekariatet i min skovhave, men der har jeg fundet en flerårig varietet, der har den samme smag.

I bekymring for hvor galt det kan gå i fremtiden, og for at have en nogenlunde stabil forsyning, så har jeg faktisk andetsteds på grunden lavet et køkkenhavelignende bed med bar jord med det primære formål at dyrke koriander. Hvis du der kender til en flerårig plante, som smager henad koriander, så giv gerne et tip i kommentarfeltet.