Hvor er der mange gode opskrifter på æblekager. Du har sikkert også dine yndlinge, den som er nem, den som nabokonen altid lavede, og opskriften fra din bedstemor og så videre. Hvorfor skal du så vælge at lave den her? Det skal du fordi den er alt det en æblekage skal være og den er rigtig nem at lave. Tærtedejen og den kondenserede mælk indgår en meget lykkelig forening, der resultater i en dejlig knasende karamelsmagende bund, som giver et rigtig godt modspil til det snaskede sød-syrlige æblefyld. Jeg kan selv flere gode æblekageopskrifter end jeg har tal på i hovedet, og jeg har altid mod på at prøve en ny - jeg tror faktisk at æblekager er min yndlingskategori af kager. Og alligevel så ender jeg rigtig tit med at lave denne op til flere gange på en æblesæson. Fordi den er så god, og også lidt fordi det er den eneste æblekage, som mine børn også kan lide lidt. De fleste andre kan altså godt lide mine æblekager, så jeg tænker ved mig selv at det sidste siger mere om mine børn end om mine kager. Som man kan se på overskriften, så har jeg planket opskriften fra LoneLandmand.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |