Jeg har forsøgt mig med mælkebøttesirup, efter sigende yndet blandt veganere som erstatning for honning. Opskriften jeg fulgte var fra plantepusherne.dk. Det var ret nemt og nu har jeg denne gyldne sirup med en dejlig blomsterduft og smag. Den er flydende som akaciehonning, og jeg tænker den kan bruges på samme måde. Det gælder om at få mest muligt pollen med blomsterne, så vælg fuldt udsprungne mælkebøtter, der ikke er ved at afblomstre, pluk dem nænsomt en solskinsdag og lad eventuelle smådyr liste væk. Lad være med at skylle dem inden du bruger dem. Jeg skar blomsterbunden af for at få den reneste blomstersmag, men man kan også forsøge sig med blomsterbunden og få lidt mere bitterhed, det kan du læse om hos plantepusherne.dk, der også har mange andre gode tricks. Sukkerindholdet er højt, så holdbarheden må være god, om smagen også holder sig ved jeg ikke, men folk lader til at bruge det i hvert fald et år efter.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |