Midvinter skovhavesalat

Skovhavesalat i januar? Ja, nogen gange når der ikke er sne og frost, så kan man finde grønt derude: Vinterkarse, der er alt for stærk i smagen på andre årstider er lige tilpas skarp, frisk og sprød nu, som en karakterfuld brøndkarse. De nyeste mælkebøtteblade er fine, sarte og delikate i smag og struktur, evighedskålen sætter friske små blade, der er små skud af fennikel, de små runde blade af korsknap og løgkarse er også gode nu. Syren har friske blade, og der var helt uventet også små aromatiske skud af æblemynte. Alt i alt en ret pæn høst for årstiden. 
   Det er også er nu her i vinteren besværet med diverse hengemningsprojekter retfærdiggøres, så hen og kig i skure og skabe efter de projekter som du måtte have haft gang i da der var overflod.
   Nu gælder det om at bygge en salat op med umami, sødt, surt, salt, bittert, og diverse forskellige konsistenser så det bliver spændende i munden: Kogte ingridbønner (kan erstattes med kikærter) lægger bunden, alt det grønne fra skovhaven snittes fint og giver bitterhed og alle mulige aromaer. Efterårets fermenterede æbler bidrager med umami, sprødhed og syre og deres særegne fermenterede “funk”, alene er det en “aquired taste”, men fintsnittet i salat er det mere mainstream. De syltede umodne figner bidrager med sødme, de soltørrede surkirsebær bidrager med syre, ristede græskar bidrager med knas og fedt. Dressingen laves ikke med olivenolie, da der er rigelig bitterhed fra urterne. I stedet fandt jeg en rest citronrapsolie fra i sommers, sukkerlagen fra fignerne, eddike og salt. Det blev en dejlig salat.