Her i sensommeren er der ikke så meget at friske sprøde grønne tilbage, og det gælder jo som om at arbejde med det der er. Der er syriske roser - både blomsterne og knopperne. Blomsterne er smukke men ikke så spændende at spise, knopperne er meget rigelige og kan sagtens spises, men de kan også være lidt uinteressante i smagen synes jeg. Men det må der jo arbejdes med. Her er de blevet til fyld i pakora sammen med æble, havtorn og lidt løg. Pakora er en indisk/pakistansk snack hvor grøntsager blandes med en lind dej lavet på kikærtemel og dybsteges. Det er slet ikke svært og konsistensen blev også god, men krydringen kunne godt have været mere markant, så der er stadig noget at arbejde med. Men sådan nogle sprødstegte dejpakker går det jo som regel fint med under alle omstændigheder (bare tænk på hvor højt elskede æbleskiver er…). De fungerede fint som base for en salat med majs, ribs og løg og med mirabellechutney og syredressing til.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |