I den her “pesto”, i mangel af et bedre ord, kan man bruge alt muligt forskelligt grønt fra skovhaven og haven i øvrigt fx grønne gulerodstoppe. Det blendes i en food processor sammen med valnødder, hvidløg, eddike, granatæblesirup, olivenolie, chili og salt. Grundet eddiken er smagen mere syrlig end de mere gængse pestoer. Det kan spises på brød, til kartofler, ris og bulgur, med bønner osv. Man kan også bruge andre nødder, men valnødder bruges traditionelt i Abkazien, hvor retten stammer fra. Jeg brugte blade af mælkebøtte, havesyre, æblemynte, vejbred, slangeurt, løg og nogle gulerodstoppe (ikke fra skovhaven). Det blendes ca. 2 dele grønt til 1 del valnødder. Brug primært eddike og lidt granatæblesirup som væske for at få det til at glide, hvis det bliver for surt, så tilsæt lidt olie og evt. lidt sukker. Smag til med salt og chili. Opskriften har jeg fra Olia Hercules’ “Home food”.
Holder nogle uger på køl hvis overfladen dækkes med et lag olie.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |