Det her er ikke helt ligesom kvædebrød, til gengæld er det rigtig meget hurtigere at lave. Smagen er den samme, men der er noget mere at tygge på her. Hvis man ikke synes det er et problem eller måske endda en fordel, så er det her den helt rigtige opskrift. Anvendelsen er den samme som for kvædebrød: Som en slags konfekt, til ost, som smagsgiver. Opskriften er som udgangspunkt Camilla Plums, undtagen lige det sidste, hvor jeg bare bunker kvædestykkerne og den helt indkogte sirup i et passende glas og drysser et lag sukker på toppen. Når man så fisker et kvædestykke op, så bliver det coatet med knasende sukker på vejen. Det er lidt noget klistret og sejt noget, især hvis man sammenligner med rigtig kvædebrød, men det er en del af charmen. Alternativt kan man rulle hver enkelt stykke i sukker og lægge dem enkelt is islag med mellemlægspapir mellem lagene.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |