Her hvor vi holder sommerferie er der masser af blåbær og mjødurten blomstrer nede ved søen. Det er 2 ting som jeg absolut ikke har held med i min sandede og tørre have. Mjødurt dufter sødt og parfumeret og kan bruges som smagsgiver på samme måde som hyldeblomster. Dejligt at få lejlighed til at smage på denne. Blåbær blev råsyltet med et par blomsterklaser natten over. Det var sådan set synes jeg selv en rigtig god enkel ide til simpel sommerhusmad. Blåbær smager jo ret diskret så mjødurten kunne træde frem. Det fungerede helt efter planen. Der viser sig bare at jeg ikke rigtig bryder mig om mjødurt. Jeg får associationer til billig likør, mandelessens og mølkugler. Men den slags er jo meget personligt, og adskillige jeg kender synes rigtig godt om duften, så hvis du kan lide duften af blomsten, så hold dig endelig ikke tilbage.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |