Vinter møder forår i denne ret, hvor de sindssygt lækre ristede bønner svøbt i smørsovs møder en pesto på de første urter. Bønnerne smager så godt i sig selv, så det næsten ikke kan gå galt, og det var sådan set heldigt nok for den urtepesto på rød tvetand jeg lavede var faktisk ikke så spændende. I denne ret skal pestoen give det sprælske modspil og den er lavet med rigelig citron og lidt rosmarin, så det gik godt nok alligevel. Rød tvetand har vi dejlig meget af lige nu, så jeg tænkte det var oplagt at bruge i pesto. Men smagsmæssigt og sågar også farvemæssigt bidrog den ikke rigtig med så meget. Så dens kvalitet indtil videre er at der er meget af den, og den smager også fint nok friskplukket i sig selv. Hvis jeg nu var så heldig at have en stor bestand af ramsløg i min have, så ville jeg bruge nogen af dem her. Mine ramsløg er stadig under etablering, og jeg har ikke set skyggen af et blad dette forår, men jeg kan se på Instagram at den er fremme i ganske rigelige mængder nogen steder. Vi må se om jeg finder nogle gode retter med rød tvetand, det forekommer sigende at de fleste steder bliver den prist for de store bestande og opskrifterne er noget med at putte dem i bolledejen fordi det er sundt.... jeg lover det ikke kommer til at ske på min blog medmindre det også smager godt. Har du nogle gode måder at bruge rød tvetand på? Bønnerne er en Ottolenghi opskrift. Det går altid godt. Retten er god med nogle friske sprøde eller dampede grøntsager til for at lette og give noget variation. Vi fik rå skiveskårne gulerødder til, det fungerede fint.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |