Skovhaveblues II

Jeg har tidligere skrevet om hvordan det grønne i min skovhave her i juli har mistet det spæd og sprøde. Det giver selvfølgelig mulighed for nogle andre retter, hvilket jeg også benytter mig af. Men det ligger jo umiddelbart i os at ville have det hele - hele tiden. For nogle af planterne i min skovhave kan det fine og sprøde godt komme igen her i sensommeren, hvis man klipper dem ned. For et par uger siden havde jeg klippet en stor havesyre,  der var væltet ned oveni det andet, væk. Og nu har den så skudt igen med de fineste lækre nye blade som man kan se på billedet. Det var en påmindelse om at det står jo faktisk at læse som en note om mange flerårige grøntsager at man kan det, og det giver jo god mening at gøre. Så nu har jeg rundbarberet alle dem jeg kunne finde som allerede er afblomstret: Vejbred, syre, mælkebøtter, pibeløg, sødskærm. Oregano, katost, smalbladet klokke, bronzefennikel, der stadig blomstrer får lov at stå lidt endnu til glæde for mennesker og insekter.