Med hensyn til at spise aftensmadrester til frokost dagen efter, så har jeg erkendt at et trick jeg ofte bruger er at gøre resterne mere friske og spændende ved at tilføje bladgrønt fra skovhaven. Det kan virkelig løfte de ellers måske ikke så spændende rester, og resterne bidrager med den mættende base, som bladgrønt fra skovhaven godt kan mangle for at det føles som et helt måltid. Det er det der foregår i ris-salaten og salaten på pizzarester. Efter min mening er det virkelig et win-win trick. Det var også det der skete med denne rest af en kartoffelsuppe: I sig selv var den ikke så spændende, men når der blev tilføjet en massiv mængde "grønt drys", så suppen nærmest blev til sovs, så var det straks et helt andet måltid. Jeg tænker man sagtens kan bruge alle mulige andre supperester på samme måde. Eventuelt kan man tilpasse sit udvalg af have-urter til det smagsunivers man gerne vil understrege. Det var også nogle tørre tortillaer tilovers fra en pakke åbnet tidligere på ugen. De blev stegt i smør og karry og vupti-bum, så var der en lækker frokost på 10 minutter.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |