Skovhaven og de nye træer

Jeg er faktisk stort set færdig med at plante træerne i min skovhave. Mange tror at en skovhave mest består af træer, og givet navnet så er det jo også ret oplagt. Selvom en skovhave indeholder mange træer, hvis man sammenligner med en flad køkkenhave eller en græsplæne, så er der faktisk begrænset plads til træer i en lille skovhave (med lille mener jeg en der kan være i en villahave), for man stræber jo efter et fysisk udtryk svarende til et lysåbent skovbryn, så der også kan komme sollys ned til planterne under, foran og imellem træerne. I mit skovhavebed er der 4-5 mindre frugttræer, og det er kun fordi at grunden skråner mod sydvest at jeg har turdet sætte træerne så tæt. 
  I resten af haven har vi også en del træer og herunder også frugttræer, så det kommer faktisk en hel del bag på mig at jeg alligevel er endt med at købe 10-20 træer mere her i efteråret! Hvad skete der lige for mig der? For grunden er jo fyldt og jeg troede ikke vi manglede noget, men sådan er det altså gået. Så her er en begrundet gennemgang af de helt uundværlige og nødvendige træer jeg har været nødt til at anskaffe her i efteråret:
  Småbladet Lind: Der var faktisk et hul i randbeplantningen ind mod naboen, hvor nogle rhododrendoner var døde i den tørre sommer 2018. Lindeblade er spiselige og nævnes som en rigtig god salatplante i mange bøger. Blomsterne er gode til bierne og andre insekter der søger nektar. Træet kan stynes så det ikke bliver så højt og bladene dermed er i plukkehøjde.
  Amerikansk tandpinetræ: Et sjovt træ jeg i min optimisme mente der nok kunne blive plads til ved siden af Lindetræet. Jeg har aldrig hørt om det før, men det blev brugt af de nordamerikanske indianere mod tandpine, det er meget aromatisk, og giver en sjov lidt bedøvende effekt i munden. Kort sagt et fuldstændigt velbegrundet impulskøb her i disse tider, hvor det forestående amerikanske valg er anledning til så megen anden pine... eller hvordan det nu er...
  Gråpære på vildstamme: i 2016 købte jeg et familiepæretræ, og det har set lidt sølle ud her i sommer. Måske er det bare et enkelt års krise, og det kommer fint næste år? Eller også er det begyndelsen på enden. Men der var en ledig plads op ad muren mod sydvest, og nu hvor jeg kender mere til den virkelig sandede jord jeg har, så tænker jeg, at hvis et træ skal have en chance for at blive en hæderlig størrelse her, så skal det have al den grokraft med sig den kan få. Derfor på vildstamme. Nu har det fået en dejlig beskyttet plads, også håber jeg at se det trives. Det gør ikke noget hvis det bliver højt, så kan vi bare plukke pærerne fra terrassen ovenover.
  En stikkelsbærkiwi hanplante: Stikkelsbærkiwi kan ikke bestøve sig selv og min bestøverplante var død, også er der jo ikke noget ved at have en enlig hunplante. Så derfor var jeg nødt til at købe en mere. Jeg fik den sneget ind på en nyfundent plads op ad muren rundt om hjørnet, hvor jeg ikke lige havde tænkt der kunne stå et træ. Men stikkelsbærkiwi er en slyngplante (så måske er det egentlig ikke rimeligt at kalde det et træ her, men det optager en plads som et træ ellers kunne have haft) også kan jeg bare snige en enkelt stængel rundt om hjørnet og hen i nærheden af hunplanten.
  Et Holsteiner-cox æbletræ på vildstamme. Jeg har haft en ledig plads op mod kvashegnet, hvor der godt kunne være et lille træ mere. Og en skovhave på vore breddegrader bør efter min mening have mange æbler. Desuden kunne det se yndigt ud lige der om foråret med et hvidblomstrende æbletræ, så derfor.
  Et kirsebærtræ af sorten Stella. Vi har allerede et stort kirsebærtræ, men Stella modner lidt senere og skulle være et sundt træ, og hvornår har det nogensinde være et problem med en overflod af kirsebær? Så da jeg havde spottet en varm og solrig plads bag ved havtornen, så var det for fristende. Den er godt nok ikke på vildstamme desværre. Men til gengæld er den plantet det eneste sted i min have, hvor jeg har skvalderkål i lidt større mængde, så måske er jorden lidt mindre sandet der?
  2 Paw-Paw træer. Der skal 2 til for at de kan krydsbestøve, så det giver ikke mening at købe en. Paw-Paw er et nordamerikansk træ med nogle frugter der lyder ret fantastiske. De er nok lidt sarte i forhold til vores klima, men nogle sorter vokser helt op til Canada. De fik et par lune pladser opad en sydøstvendt mur.
  Havtorn: jeg elsker havtorn. Det er en smuk busk/træ, den vil godt vokse på sandjord, bærrene bliver helt berettiget kaldt “Nordens passionsfrugt” efter min mening. Jeg har allerede 3 planter, og jeg havde tænkt de skulle brede sig op ad skrænten i syren buskadset. Men de viser ingen tegn på at sætte rodskud, måske fordi det er forædlede sorter? Så jeg faldt for et tilbud på 10 barrodsplanter, som jeg så selv har sat op ad skrænten, også krydser jeg fingre for at nogen af dem klarer sig.
  Storfrugtet hassel: En lastbil kom til at køre et par kirsebærlaurbær ned, da den skulle ind i haven. Det var jo en god anledning til at overveje at sætte noget lidt sjovere end kirsebærlaurbær. Egentlig havde jeg ikke tænkt at jeg skulle have hassel i haven, da min forventning er at egern spiser de fleste nødder. Men hvorfor skulle vi egentlig ikke have nødder til egern og andre dyr i haven? De er jo sjove og livsbekræftende at kigge på? For frugtsætningens skyld skal man helst have mindst 2 forskellige sorter, så nu har vi også 2 hassel buske/træer.
  Tørstetræer: Jeg tror egentlig ikke tørstetræer klarer sig specielt godt på min tørre sandede jord, men så var der mulighed for at købe barrodsplanter enkeltvis på Naturplanteskolen, også  koster de jo ikke så meget. Tørst kan ikke spises, faktisk tror jeg nok den er giftig, men den er værtsplante for citronsommerfuglen, så det gælder om at  plante tørstetræer hvor man kan.
  Så var der ikke flere. I hvert fald ikke indtil videre. Men jeg har fået skruet blikket på for de små oversete hjørner rundt omkring på grunden, så hvis nu der skulle vise sig behov for yderligere træer, så kan der muligvis godt klemmes et par stykker mere ind....for man kan jo aldrig vide.

​