Man kan diskutere hvornår bær og frugt er tilpas modent. Hjemme hos os er der en tydelig tendens til at min bedre halvdel foretrækker faste bær, også lever han med at de kan være ret syrlige. Jeg foretrækker mere søde bær med en mere fuldt udviklet aroma, også lever jeg med at de også er mere bløde. Jeg skal ikke sige at det ene er mere rigtigt end det andet. Men jeg kan i hvert fald sige, at hvis du vælger at lave solbærsyltetøj af bær, der har hængt så længe på busken, at de første bær er ved at blive rynkede og rosinagtige, og man plukker med risiko for at selv en blid håndtering af bærrene afstedkommer at nogen af dem giver slip af sig selv, så får du en syltetøj med en hel anderledes smag end den solbærsyltetøj man kan købe, eller som man får, hvis man plukker bærrene tidligere. Syltetøjet bliver - ligesom bærrene - med en mindre dominerende syre og en mere dyb og kompleks solbæraroma. Som forskellen på vineddike og balsamicoeddike. Idag var mine solbær ved at være klar. At man skal vente så længe kan så også have den fordel, at man ikke behøver stresse over at man ikke har nået at plukke dem før… Når først du har de modne bær er det bare at gøre som man plejer. Dog kan man med fordel bruge en pande til at lave syltetøjet i. Det giver maksimal varme og fordampning på kortest mulige tid, hvorved varmepåvirkningen af bærrenes smag bliver så lille som mulig. Derved bevares mest muligt af de friske bærs smag i syltetøjet (tak til Camilla Plum for det trick). Jeg kan ikke lide at syltetøj er for tyndt og sjasket. Derfor skal der pektin i til at gelere. Det fås rigtigt nemt på denne årstid ved at koge et par umodne æbler med.
2 Comments
Merete Krabbe
8/6/2021 09:15:15 pm
Skøn opskrift!!!! Og sikke en fantastisk idé at putte umodne æbler i. Det var nyt for mig. Kan jeg bare putte umodne æbler i al marmelade eller smager de for meget igennem?
Reply
Ellen
8/7/2021 08:23:36 pm
Tak, dejligt at høre opskriften og min blog har været til gavn og glæde😘 Jeg tænker smagen af umodne æbler kan gå til det meste, de har jo ikke nogen særlig distinkt smag, så det ville jeg ikke tøve med. Begrænsningen er snarere at de kun virker så længe de er umodne, så det virker kun på sommermarmelader. Kiwi og ananas har nogle sære enzymsystemer, så der er jeg ikke sikker på hvordan det går, men så er vi vist i det hele taget ud på syltetøjets overdrev….
Reply
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |