Når der er virkelig mange kirsebær så begynder jeg at tænke dem ind i det salte køkken også. Og faktisk så er der en storslået og klassisk fransk ret med and og kirsebærsovs - så vidt jeg husker. Jeg orker ikke indviklede udsøgte retter i den her varme, så her kommer en hurtig sammenbikset ret, som udnytter det søde og det sure og bærrenes saftighed. Vi fik blot et stykke brød til som en del af et tapasbord, men det ville også fungere fint som sovs til ris eller bulgur eller til et stykke grillet kød. I retten kom der også en lille håndfuld bønner og nogle næsten udsprungne dagliljer. Jeg har læst at dagliljer skulle kunne jævne en sovs, men det synes jeg nu ikke jeg så noget af. Men de smager godt stegt, og der er rigeligt i min have for tiden. Retten ligner ikke alverden, men så har det så mange andre kvaliteter. I stedet for bønner og dagliljer, så kan man putte i hvad man ellers har i sin have. Da retten er så simpel, så er det bedst hvis grøntsagerne er topkvalitet hvad angår friskhed.
Et finthakket løg steges let i olivenolie, dagliljerne og bønner tilsættes og steger med til blomsterne er lidt brunede. De udstenede kirsebær tilsættes og der steges et par minutter. Tilsæt et skvæt balsamicoeddike og smag til med salt og peber.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
November 2023
Emner og måneder |