Vinterkarse

​Denne vinter, hvor min kål næsten ikke er der, men hvor februar er meget varmere end sidste år, er et klasseeksempel på det gamle landbo råd om at man skal dyrke meget forskelligt for hvis noget fejler, så er man ikke helt på s……. Og det med at dyrke mangfoldigheden er jo også et anerkendt skovhaveprincip. I år har vi så ikke spist kål men en velsignelse af vinterkarse. Den står så grøn, frisk og strunk og frister. Dens smag henad brøndkarse har fungeret fint som erstatning for persilledrys på salater og tærter og alle mulige andre retter. Og her forleden var der nok til en hel salat, kun suppleret med at par tidlige mælkebøtter, de forhåndenværende bibernelle- og løgkarseblade, også avocado og appelsin for kontrasternes skyld. Her om vinteren er smagen karseagtig, men ikke for skarp, så  den kan bruges i store mængder. Når først det bliver varmere i vejret skal man være lidt mere varsom.
  Vinterkarse er en typisk opportunistisk 1-2 årig, der bedst kan lide bar jord at etablere sig på. Den spirer om efteråret, står grøn hele vinteren og blomstrer så næste sommer. Om min bestand kan opretholdes når nu der ikke længere hvert efterår kommer et supplerende stykke græsplæne ind i min skovhave, får vi se. Jeg håber det for det er en dejlig vintersalatplante. Her til næste år kommer jeg til at rydde lidt op i skovhavens staudelag for at fremme de planter vi bedst kan lide at spise, og få plads til nye planter. Måske skal jeg prøve at være systematisk med at tage frø af vinterkarsen også drysse hver eneste gang der opstår en bar plet. Heldigvis spirer den ret villigt, men det er den jo også nødt til når nu den hele tiden skal finde sig et nyt sted til næste generation.