|
Inspireret af et Facebook opslag af Camilla Plum har vi de sidste dage spist en del umodne blommer. Det er ifølge Camilla en værdsat spise i Balkan området og Mellemøsten. Og det er lige nu her, hvor de er blevet kødfulde men blommestenen indeni endnu kun er et lille anlæg, at de er gode. Så det er bare om at komme ud og hente dem. Rå er de knasende sprøde, syrlige, bitre og med en fin umamiblommesmag tilsidst. En smag, der minder en del om grapefrugt. Det fungerer fint på et stykke røget laks, eller skivede i en salat. Når de har fået varme går det sprøde selvfølgelig af, og de får lidt mere sødme. Brug dem hvor man også ville bruge rabarber. Jeg brugte dem i en sovs med aubergine, løg, hvidløg og æblejuice, og serverede det på pasta med burrata.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |