Mere skovhave

Så blev det tid til at inddrage en lille bid mere af haven til skovhavebrug. Jeg har anlagt min skovhave i etaper startende i efteråret 2016. Det stykke græsplæne jeg inddrager i år har ligget med fiberdug over siden sidste efterår, for at komme af med græsset. Nu hvor efteråret står for døren er det plantetid igen. Stykket i år er ca. 2x2 meter, og der står allerede en japansk vinbær, så der er ikke plads til så meget.  Først og fremmest blev der plads til en Hvid morbær (Morus alba). Jeg har allerede en Sort morbær, hvor man spiser de virkelig lækre bær. På den hvide slægtning er det bladene man spiser , ligesom silkeormene gør. De skulle smage virkelig godt, og det er som regel ubetinget mindre arbejdskrævende at dyrke træer for at få mad sammenlignet med andre planter. Hvid morbær kan blive rigtig høj, og det er der sådan set ikke rigtig plads til lige der i min skovhave, men heldigvis er det tolerant overfor styning, og det er under alle omstændigheder mere praktisk at holde det lavt i plukkehøjde, når det er bladene man spiser. Derudover blev der plantet 2 forskellige slags evighedskål (Daubenton og Walking stick, tror jeg nok de hedder). Sidste vinter tog livet af næsten alle mine evighedskålplanter, så nu starter jeg med små planter igen. De er blevet passet i potter hele sommeren, og kålsommerfuglelarverne har haft stor fornøjelse af dem. Jeg håber de kommer sig, og når at få fat her i efteråret. Der blev plantet hostaer i den nederste lidt skyggede del, og så blev der plantet flere af mine yndlinge for resten: Sankthansurt, diverse løg og 2 mynter (honningmynte og og Bowles mynte), der skulle være så livskraftige så de har en chance for at gøre sig på min tørre sandede jord. Min erfaring med mynte er at de ikke trives med at vokse det samme sted hvert år, så det med at så dem i potter og baljer går jeg ikke ind for. I stedet får de lov at flytte sig rundt som de nu kan. Så kan det godt være de dukker op et nyt og uplanlagte sted, men hellere det end at se dem stå og mistrives i den potte som de også voksede i sidste år. Endelig fik jeg en glatbladet sødskærm. Jeg har en almindelig sødskærm, som er en dejlig salatplante i foråret, men dens blade er lidt hårede, og det er jo alligevel nok mere delikat med ikke alt for mange hårede blade i salaten.
  Så burde det sådan set være det. Fiberdugen flyttes til det næste og sidste stykke i den skovhave jeg har planlagt, som så bliver tilplantet næste efterår. Også kom jeg lige til at købe 2 ekstra træer, som jeg længe har ønsket mig, men ikke kunnet få fat i: Et blærenødstræ (Staphylea pinnata), som kommer til at stå på en stump skyggefuld plæne bag garagen. Den kan bedst lide jorden er lidt fugtig, hvilket er noget af en udfordring på min jord. Men der bag garagen er det sidste sted græsset visner i tørre somre, og jeg håber træet vokser sig så højt, så garagen ikke skygger for selve træet. Birgit Rothmann skriver meget godt om træet i sin bog “Høst fra træerne”, og af blomsterklaserne laver man en fermenteret delikatesse i Georgien,  så det glæder jeg mig til at prøve. Det andet træ det endelig lykkedes mig at fat i er en kinesiske mahognie, også kaldet et toon-træ (Toona sinensis). Man spiser bladene i Kina og nu har jeg smagt dem, og kan bekræfte at de smager virkelig godt, sådan hvidløgs, nødde, umamiagtig godt, uden nogen grimme bismage. Det skal også stå stynet et sted hvor det kan få sol og ikke for tørt. Jeg har ikke lige nu noget udpræget godt sted til det, men heldigvis blev det anbefalet, at det overvintrede den første vinter her i potte, da en kold vinter kan være lidt meget for det lille træ. Så har jeg jo vinteren til at gå og fundere over hvor det kan være.