Mispelkompot

Nu modner misplerne på mit lille træ. Denne lille sære frugt der først er spiseklar når frugtkødet er helt brunt og blødt. Mange af dem bliver spist som de er, man bider bare et lille hul og suger så en lille mundfuld blødt, sødt og mildt aromatisk frugtkød ud og lader kerner og sten være. Smagen er sådan henad dadler og lidt af blommer. De er så små og det er noget værre gratværk at få sorteret kerner og skind fra frugtkødet, så alle tilberedninger der fordrer at man først skræller og udkerner frugterne går jeg udenom.
  Inspireret af Birgith Rothmann’s bog “høst fra træerne” prøvede jeg at koge de hele mispler og med en lille smule vand og en god del honning. Efter et kvarters tid siede jeg skal og kerner fra og stod tilbage med en fin lille portion mispelsirup/ mispelkompot. Smagen er fin med et strejf af malt, æble og blomme. Det går godt med æbler og mælkeprodukter, fx rå æblestykker i mispelkompot med tykmælk og ristede havregryn, eller ovenpå overnight oats med revne æbler i, som man kan se på billederne nedenfor.