|
Gooseberry-fool fik vi i min barndom. Det er bare stikkelsbærkompot blandet let 1 til 1 med flødeskum. Det er blødt, sødt og syrligt selvfølgelig afhængigt af hvor syrlig du laver din kompot. Stikkelsbær har sin egen diskrete smag, så man skal være varsom med for mange smagsgivere. Stikkelsbærkompot er også nemt: Kog stikkelsbærrene med en anelse vand i bunden af gryden til de lige smatter ud, smag til med sukker. Opbevar det på køl og spis det inden for en uge eller måske 2. Jeg spiser det med mysli, frugt og yoghurt til morgenmad. Og som fool. Jeg elskede gooseberry-fool i min barndom, men her som voksen synes jeg det bliver lidt monotont i sig selv. Så derfor serveret som fyld i pandekager og med lidt ristede hakkede nødder drysset på. En dejlig enkel sommerdessert til dejligt uventede gæster.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |