fraskovhaventilmaven.dk
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt
Lige nu i min skovhave og omegn   

Strata med bladkålssalsa og ost

12/4/2021

0 Comments

 
Billede
Amerikanerne har retten strata, som nærmest må beskrives som en brødbudding i det salte køkken. Den spises gerne til brunch, men denne her version fra Ottolenghi gjorde det nu også godt til en vegetarisk aftensmad. Som ofte i amerikanske retter er der ikke sparet på ost, æg og fede mælkeprodukter, men smagen af den karamelliserede ost, kål og sennep er altså meget  vellykket og superhyggelig. Serveres lun med en salat eller anden grøntsagsret til. ​Husk at starte retten i god tid inden den skal spises da procestiden (men ikke arbejdstiden) er ret lang.
Billede
Billede
Billede
Ingredienser, 8-10 personer som sidedish:
  • 500 g godt hvedebrød i skiver der ikke er for tykke
  • 100 g bladkål
  • 40 g stilke fra skvalderkål snittet i små stykker, eller en blanding af de krydderurter du nu kan finde derude, men skvalderkålsstilke smager ret meget henad kraftig persille
  • 15 g oreganoblade
  • 1/2 - 1 tsk chili efter smag og styrke
  • 1 stort skalotteløg groft skåret
  • 2 fed hvidløg
  • 9 spsk olivenolie
  • 60 g parmesan, groftrevet
  • 60 g gruyere, groftrevet
  • 3 æg og yderligere 3 æggeblommer
  • 3/4 liter mælk, gerne sødmælk
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 1/2 spsk dijonsennep
  • 1 1/2 spsk kapers
  • 1 1/2 spsk æblecidereddike
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  1. forvarm ovnen til 160 grader, spred brødstykkerne ud på 2 bageplader og rist dem tørre i ca. 10 minutter
  2. smør et ildfast fad (fx et lasagnefad)
  3. lav salsa: i en køkkentrold eller lignende findeles bladkål, skvalderkålsstilke, oregano, hvidløg og chili. Tilsæt knap 1 dl olie, 3/4 tsk salt og peber, hak igen til salsaen er grov, men jævn. Vej 75 g af det af (det er ca. et par spiseskefulde) og stil det til side
  4. smør de ristede brødskiver rundhåndet med resten af salsaen på begge sider. Læg dem skråt i fadet så de overlapper hinanden, og drys med begge slags ost mellem lagene undervejs
  5. pisk æg, æggeblommer, mælk, piskefløde, sennep, 3/4 tsk salt og peber sammen. Hæld blandingen over brødstykkerne i fadet. Find en måde at lægge pres på fx et stykke bagepapir med et andet tungt fad ovenpå, eller et skærebræt tynget ned med hvad du har ved hånden (midterste billede). Lad det stå køligt mindst 4 timer gerne natten over
  6. Stil strataen ved stuetemperatur ca. 1 time inden den skal bages, tænd ovnen på 180 grader varmluft
  7. Dæk fadet med sølvpapir eller læg låg på og bag i 30 minutter, fjern låget/sølvpapiret og bag yderligere 25 minutter til den er gylden og bobler. Lad køle af mindst 15 minutter inden servering
  8. rør den gemte kålsalsa sammen med kapers, eddike, 3 spsk olie, og dryp blandingen over strataen inden servering
0 Comments



Leave a Reply.

    Spis din have

    - men kun de spiselige planter

    Arkiv

    July 2026
    June 2026
    May 2026
    April 2026
    March 2026
    February 2026
    January 2026
    December 2025
    November 2025
    October 2025
    September 2025
    August 2025
    July 2025
    June 2025
    May 2025
    April 2025
    March 2025
    February 2025
    January 2025
    December 2024
    November 2024
    October 2024
    September 2024
    August 2024
    July 2024
    June 2024
    May 2024
    April 2024
    March 2024
    February 2024
    January 2024
    December 2023
    November 2023
    October 2023
    September 2023
    August 2023
    July 2023
    June 2023
    May 2023
    April 2023
    March 2023
    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    September 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020

    Emner og måneder

    All
    Fermentering
    Haven Og Planterne

    RSS Feed

Site powered by Weebly. Managed by SiteGround
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt