|
Stikkelsbær syltet i sursød eddikelage præcis som man gør med rødbeder og agurker. Det er jo smart nok når nu det er stikkelsbær jeg har. Opskriften er Adam Aamands og ifølge ham bruges de præcis som man bruger cornichoner og den slags.
Kog en lage af 4 dl eddike, 2 del vand, 200 g honning, 1 spsk salt, 10 peberkorn, 1/2 løg i skiver og evt et laurbærblad. Hæld den varme lage over stikkelsbær (omkring 1/2 kg) i rengjorte sylteglas med låg. Fyld helt op til kanten, så der næsten ikke er noget luft i det lukkede glas, så holder de bedre. Lad glassene trække natten over og stil dem så på køl. På køl holder de i hvert fald nogle måneder. Min datter, der er en af mine mest forudindtagede kritikere, er meget begejstret for dem i sandwiches, med deres sødme, syrlighed og sprødhed.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |