|
Nu er der ved at være nok af de små nye skud til en gang tærte. Her er skvalderkål, havesyre, sødskærm, bibernelle, slangeurt og løgkarse, men man kan bare bruge det man kan finde. Man kan godt lave en helt enkel mildt smagende italiensk inspireret forårstærte, og det har sin charme. Men denne gang gik jeg med en version med lidt mere smæk for skillingen. Så det grønne fra haven blev kombineret med løg, champignon, en blåskimmelost og nødder. Kombineret med salat udgør det sagtens et hovedmåltid. Opskriften har jeg fra IG “camomilicious”. Tærtedejen er nem og hurtig at lave, og nem at arbejde med, men den bliver ikke sprød som en mørdej. Hvis du gerne vil have en rigtig sprød og velsmagende bund, så brug denne opskrift i stedet for. I så fald kan du måske udelade den revne ost i tærtefyldet.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |