fraskovhaventilmaven.dk
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt
Lige nu i min skovhave og omegn   

Tahin kyllingesalatret med spæde spirer

2/26/2021

0 Comments

 
Den her ret med kylling, tahin og hummus har længe stået på listen over retter jeg havde lyst til at lave. Så nu her hvor man endelig begynder at kunne finde de små nye spæde planter af mælkebøtte, løgkarse, rødnervet syre, citronmelisse, vinterkarse, bibernelle og katost, så greb jeg chancen. Ovenstående blev så også suppleret med bronzefennikel og smalbladet klokke (men klokkebladene var nu stadig hårde og lidt kedelige). Den her ret består af så mange elementer der i sig selv er lækre, at hver mundfuld er som at spise en mundfuld af et skatkammer. Eneste problem er måske at de små spæde spirer kan drukne lidt i det sprøde brød, den smagfulde kylling, den lækre kål osv., også skal man holde lidt igen med de syltede rødløg, så de ikke kommer til at dominere det hele.  Inspirationen kommer fra en opskrift i The Guardian, muligvis er Claire Thomson ophavskvinden til den.
  De kålblade der omslutter et blomkålshoved, og som man som regel skærer fra, er ekstra gode til ovnbagning fordi de har både noget tyndt, der bliver brændt og noget tykt, der bliver saftigt under bagning. Det fungerer også godt som tilbehør i alle mulige andre sammenhænge. Men hvis ikke du lige har den slags tilovers så kan du i denne ret erstatte med f.eks spidskål. Eller du kan helt droppe kål i retten også servere en anden grøntsag til, bagte rodfrugter fx.
Billede
Ingredienser, 4 personer:
  • kyllingelår, 2 over og 2 under
  • tahin, 120 g
  • citron, 1
  • spidskommen, 2 tsk ristet og knust
  • paprika, 2 tsk sød eller stærk som du foretrækker
  • hvidløg, 4 fed
  • olivenolie, 2 spsk plus til brød og kål
  • spæde spirer, et par gode håndfulde eller hvor meget du nu kan finde. Jeg brugte mælkebøtter, løgkarse, vinterkarse, katost, bronzefennikel, rødnervet syre, citronmelisse, smalbladet klokke og bibernelle
  • hummus, 200 g
  • franskbrød, 200-300 g
  • rødløg, 1, pillet og skåret i skiver eller både
  • eddike, 1 dl
  • sukker, 2 spsk
  • de afskårne blade, der omslutter et blomkålshoved el. lign
Billede
Fremgangsmåde:
Nogle timer inden:
  1. Lav marinade til kyllingen: Rist spidskommen kort tid på en pande og knus dem. Bland med 60 g tahin, saften fra en halv citron, paprika, de pressede hvidløgsfed, 2 spsk olivenolie, lidt salt, og 1/2 dl vand. Fordel det på kyllingestykkerne og lad det marinere et par timer (lad det stå ved stuetemperatur hvis du ikke har så meget tid, og stil det i køleskabet, hvis du har lavet det i god tid)
  2. Tænd ovnen på 200 grader
  3. Syltede rødløg:  kog en lage af eddike og sukker og 1/2 dl vand, put løgstykkerne i når sukkeret er opløst, lad dem koge med ca. 1 minut, tag gryden fra varmen og lad dem stå til du skal bruge dem
  4. Sæt kyllingestykkerne i ovnen i en lille ildfast beholder eller på en bageplade med bagepapir. Lad dem bage til de er gennemstegte, 25-30 minutter
  5. Gør så kål og brød klar til ovnen: Brødet rives i mundrette bidder, strintes med olivenolie og salt. Kålbladene gives ligeledes olie og salt. Put begge dele i ovnen på en plade med bagepapir. De kan godt dele plade, men skal ikke blandes sammen, da brødet sikkert skal have kortere tid end kålen.
  6. Ind i ovnen med dem også, og sæt gerne ovnen på varmluftsfunktion. Brødet skal  have til det har en gyldenbrun overflade nok ca. 15 minutter. Kålen skal have til det tynde er brunt og det tykke er blødt, det tager nok i hvert fald 30 minutter
  7. Nu er der nok lige tid til at lave tahin dressingen inden kyllingen skal ud af ovnen: Bland 60 g tahin med saften fra 1/2 citron, tilsæt salt, og vand til passende konsistens nok ca. 1/2 dl
  8. Tag kyllingen ud af ovnen når den er færdig, lad den køle lidt og tag kødet fra benene og del det i mundrette bidder
  9. Rens de spæde spirer i rigeligt koldt vand og tør dem fri for vand
  10. Nu kan retten samles: Tvær en god skefuld hummus udover bunden af tallerknerne, læg brød, kål og kyllingestykker på. Ovenpå fordeles spæde spirer, rødløg og dressing. 
0 Comments



Leave a Reply.

    Spis din have

    - men kun de spiselige planter

    Arkiv

    July 2026
    June 2026
    May 2026
    April 2026
    March 2026
    February 2026
    January 2026
    December 2025
    November 2025
    October 2025
    September 2025
    August 2025
    July 2025
    June 2025
    May 2025
    April 2025
    March 2025
    February 2025
    January 2025
    December 2024
    November 2024
    October 2024
    September 2024
    August 2024
    July 2024
    June 2024
    May 2024
    April 2024
    March 2024
    February 2024
    January 2024
    December 2023
    November 2023
    October 2023
    September 2023
    August 2023
    July 2023
    June 2023
    May 2023
    April 2023
    March 2023
    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    September 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020

    Emner og måneder

    All
    Fermentering
    Haven Og Planterne

    RSS Feed

Site powered by Weebly. Managed by SiteGround
  • Hvorfor denne blog?
  • Blog
  • Om mig, min have og min mad
  • Om skovhaver
  • Kontakt