|
I min efterforskning af opskrifter på og med ribs-curd faldt jeg over en opskrift hvor der laves en klassisk fransk citron marengs tærte, bare med ribs i stedet for citron. Den har jeg nu lavet og beviset ses på billederne. Jeg tilsatte dog også et lag solbærsyltetøj, da ribs-curd har så diskret en smag, så jeg tænkte der ville mangle noget til at give kagen smag, hvis der udelukkende var ribs og vanille som smagsgivere.
Det er jo dejligt at bruge de oftest rigelige ribs i skønne sommerlige desserter, men lad være med at lave denne kage. Den smager fint nok, men ikke fantastisk og den er trods alt ret arbejdskrævende med adskillige delelementer der alle sammen tager tid. Hvis du sætter pris på desserter der smager superskønt - det er jo et “must” for den slags overflødige kalorier - og ikke vil bruge uforholdsmæssig meget tid på at lave dem, så lav en af de andre opskrifter jeg linker til her: Det allernemmeste grænsende til det skødesløse er at servere ribs med honningsødet mascarpone. Hvis det skal være lidt mere festligt og fornemt så prøv denne lette (i dobbelt forstand) marengs og hvid chokolade kage med ribs i flødeskummet. Hvis det skal være mere traditionelt kageagtigt så gå med disse hvid-chokolade “blondies” med ribs i. Hvis du synes du absolut må lave en tærte med ribs-curd, så prøv at Google ribscurd og tærte og gå med hvad der kommer frem af opskrifter.
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |