|
Sidste forår forsøgte jeg mig med fermenterede ramsløg. Jeg lod dem vel fermentere ved stuetemperatur i et par uger eller 3, også røg de ind i køleskabet på øverste hylde og blev lidt glemt.
Jeg fandt dem igen igår og smagte på dem. Nøj! Dem skal jeg lave igen, en dejlig mild men kompleks hvidløgsaroma med noter af te og syre fra fermenteringen. Det mindede lidt om trøfler. Nu er det jo sæson igen, og jeg vil helt klart lave mere af det, hvis jeg finder et sted med meget ramsløg. Det er virkelig nemt, og sikke en smag. På billedet har jeg brugt det som smagsgiver i en “bønnespread”: Kogte butterbeans mikset med lidt kogevand, fermenteret ramsløg, en sjat piskefløde, limesaft, salt og peber. Den blev virkelig god. Vi fik den som bund i en fyldig madsalat med bagte blomkål, linser og brødcroutoner og skovhavegrønt (selvfølgelig).
0 Comments
Leave a Reply. |
Spis din have- men kun de spiselige planter Arkiv
July 2026
Emner og måneder |