Mispler

Så jeg fik skrabet mig til alt det her mispelfrugtkød. Det skal helst enten fryses eller bruges inden for 1-2 dage, da iltningen af det frigjorte frugtmos starter med det samme, også ligner det ikke blot noget der er for gammelt, men det begynder også at få en bismag af “rådne æbler”. Som man kan se nedenfor har jeg forsøgt mig med lidt af hvert for at finde plads til misplernes diskrete smag af dadler/blomme. Det er brun mos og fotogent bliver det ikke så let, men sådan må det være engang i mellem. Jeg har prøvet i salatdressing, som smørepålæg med valnødder, i brød og som “mispelsmør” og som fyld i tærte. Tærten synes jeg ikke stod mål med besværet. Så vil jeg hellere gentage den kage med mispler og æbler jeg lavede tilbage i 2021, nu hvor jeg har fået bedre metode til at separere frugtkød og skind/kerner. De andre forsøg er mere vellykkede, når man nu står med en masse mispler. Misplerne viste sig fra sin bedste side i “mispelsmørret”, og i brødet fungerer det lidt ligesom æbler, gulerødder eller kartofler: Det gør brødet mere elastisk og spændstigt, men tager noget af den sprøde skorpe. Smagen af mispler kan anes og passer godt til brød. 
  Endelig kan man jo lave denne lækre mispelkompot på de hele frugter.

I en olie-eddike dressing til en jordskok og æblesalat. Smagen af mispler kan godt anes når man ved den er der

Mispelsmørepålæg: mispelmos med 2 tsk hvidvin og 1 tsk marcipan. Ovenpå er der ristede valnødder og lidt honning. Det smager dejligt til morgenmad, holdbarheden er begrænset

Mispelmos i brød. Det gav en saftig mere elastisk krumme og en god smag til brødet. Jeg brugte min sædvanlige fremgangsmåde og tilføjede blot 2  1/2 dl mispelmos til en opskrift, hvor jeg bruger 1/2 liter vand. Det forlængede bagetiden, og skorpen blev mindre sprød en den plejer

“Mispelsmør” er efter samme princip som æblesmør: mispelmos simret længe med ca. 1/5 honning, og en smule vanille, til det er meget tykt og sukkeret har haft tid til at karamellisere.